I den enorme lobby lykkedes det mig at lokalisere to små sorte prikker, som rigtig nok viste sig at være Tung og Kim. Det var tid til de sidste hotel- og restaurantinspektioner og på dagens program stod to 5-stjernede hoteller. Første møde var på Hotel Mövenpick, der tidligere gik under navnet Gouman. Vi har tidligere brugt hotellet, men priserne hang til sidst ikke sammen med kvaliteten, og det var der åbenbart også andre der mente, for det blev solgt til den internationale Mövenpick kæde. Med det nye navn er der også fulgt en ekstra stjerne, og allerede i lobbyen kunne jeg mærke, at det måske er velfortjent på trods af, at der ikke er nogen swimmingpool – den kommer nok på et tidspunkt. Værelserne var imponerende, restauranten i en perfekt afdæmpet loungestil med åbent køkken og alle medarbejderne virkede godt tilfredse. Den schweiziske GM har gjort et godt stykke arbejde, men endnu er det ikke lykkedes at få Mövenpick isen til landet – ”der går et par år endnu”, forsikrer han. I øvrigt fik han det helt skidt, da han hørte, hvilket hotel jeg bor på, så han sørgede straks for, at jeg fik et værelse for de sidste to nætter – gratis! Det er jo den direkte vej til enhver hotelinspektørs hjerte, der i forvejen var tabt til den herlige stemning på Mövenpick.
Tid til lidt forkælelse på det herlige Mövenpick hotel, hvor de serverer byens bedste burger.Fluks kørte jeg til hotel Horison, checkede ud, og fortsatte til næste inspektion på Intercontinental. Fint hotel bygget ud over vandet på West Lake og indrettet i en kølig japanskinspireret stil, der ikke giver meget hyggestemning. Flotte værelser med dertil hørende flotte priser, men hotellet ligger nok for langt væk fra centrum til, at vi kan bruge det. Et lyspunkt var der dog, for i receptionen sad en af Vietnams mest anerkendte skuespillerinder, og det var noget der kunne få mundtøjet til at køre på mine vietnamesiske venner.
Nu er det jo ikke alle, der har mod på at kaste sig ud i de vietnamesiske gadekøkkener, og sidde på en alt for lav plastictaburet i øjenhøjde med bilernes udstødning, så jeg har rådført mig med Tung, og bedt ham komme op med hans favoritrestauranter i Hanoi, hvor det er muligt at kombinere det gode vietnamesiske køkken med en god oplevelse samt en god pris. Som per refleks kom han med to navne, ”Little Hanoi” (den originale i nr. 9) og ”Quan an Ngon”. Sidstnævnte ligger tre minutter fra Mövenpick, så den blev valgt som frokostrestaurant.
Quan an Ngon, fandt jeg ud af, er en sindssyg populær frokostrestaurant for Hanois middelklasse, så hvis man, udover den gode mad, vil møde nogle af de unge fremadstormende vietnamesere, så er restauranten et glimrende sted at starte. Der er tryk på i frokostpausen, hvor flere hundrede kunder skal ekspederes hurtigt og effektivt, så der er en tidsbegrænsning koblet på menuen, der går på, at fra maden er serveret, har man 15 minutter til at blive færdig. Dette klarer vietnameserne nemt, men for os andre, der godt kan lide at yde maden og få en sludder, kniber det, så et godt råd er at spise frokost lidt senere end vietnameserne.
Hele idéen med Quan an Ngon har været at samle de bedste gadekøkkener under et tag, så der er et bredt udvalg af lokale specialiteter med de bedste kogekoner og kokke. Alle køkkener er tilgængelige og åbne, så man kan studere, hvad de enkelte retter og specialiteter består af, inden man bestiller, og ikke mindst, hvorledes de bliver fremstillet. Fordelen er naturligvis, at det ud fra et spisekort kan være svært at skelne mellem de vietnamesiske navne, der ikke altid er lige godt oversat til engelsk, og når der nu er flere slags nem, pho og bun, ja, så er den visuelle effekt meget nyttig. Man kan nyde sin mad ude i gårdhaven, hvor alle køkkenerne er placeret, eller inden døre i en stor gammel villa med franske aner. Smagen og kvaliteten er i top og prisen er i bund, så jeg vil anbefale at bruge Quan an Ngon som springbræt til de hyggelige gadekøkkener eller som et sikkert alternativ.
Hen på eftermiddagen var jeg på vej til en silkebutik i det gamle kvarter, da jeg pludselig så noget meget underligt. Jeg var nok gået forbi et par vinduer med det samme setup, førend jeg opdagede, hvad det var – tandlæger. Tandlæger er der i princippet ikke noget underligt i, når man befinder sig i en moderne storby, men det der slog mig var, at rodbehandlingen, slibningen, ifyldning af plumber og mundskyldning foregik helt offentligt bag kæmpemæssige vinduer med ”American dental studio” eller lignende skrevet med store bogstaver. Jeg stoppede op og kiggede ind på en mand, der var ved at få nye fyldninger i en kindtand. Assistenten vinkede til mig, som om det var den naturligste ting i verden midt i et mindre indgreb, og jeg vinkede chokeret igen. Dette gentog sig flere gange, som jeg bevægede mig forbi de mange tandlæger, og jeg må sige, at det virker som en noget hardcore markedsføring åbenlyst at vise potentielle kunder, hvor mange tilfredse kunder man har i stolene. Lidt mere lækkert pakket ind end tandlægerne i Kathmandu, men samme offentlige tilgang – jeg venter med at få et check, til jeg kommer hjem!
Stadig mæt efter frokostens eventyrlige rejse i vietnamesiske specialiteter, beslutter jeg mig for at teste hotellets restaurant, og hvad er bedre til at vurdere kvaliteten end at prøve stedets burger sammen med en kold øl. Jeg har prøvet mange dårlige hotelburgere i tidernes løb, men nogle gange er det lige det, man har lyst til, når den har stået på ris og nudler i lang tid. Ventetiden fordriver jeg sammen med tjenerne, der ikke har travlt, og de bekræfter mine formodninger om, at de er meget glade for at arbejde på hotellet, der, ifølge dem, er blevet meget bedre efter den nye ledelse er trådt til – både hvad angår løn, videreuddannelse og muligheder. Kort tid efter kommer min burger, som er flankeret af lidt dyppelse, pommes frites og lidt grønt. En ordentlig moppedreng, godt gennemstegt, ost, bacon og lidt krydret barbeque sovs på toppen – herligt!
En perfekt afslutning på en spændende dag, der dog først slutter efter, at jeg har nydt Chelsea blive sendt ud af Champions League af F.C. Barcelona på mit 40 tommer fladskærms-tv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar