Gadekøkkener og 4 stjernet gourmetmiddag

Dag 6: Jeg checkede ud fra Maison d’Hanoi og ind på Hotel Horison, der efter sigende skulle være den stolte ejer af 4-stjerner. Allerede ved ankomsten kan jeg dog se, at dette antal stjerner nok er en tilsnigelse. Receptionen kunne få Parken i København til at blive misundelig, for her er plads til to fodboldbaner, og det tager noget tid, inden man når helt hen til receptionen for at checke ind. Hotellet lugter langt væk af en kommunistisk fortid, der åbenbart ikke er helt glemt, for der er stadigvæk en forkærlighed for det brune marmor kombineret med dårlig kinesisk stil på de offentlige arealer og på værelserne.

Jeg får dog ikke rigtig tid til at gå i dybden med hotellets detaljer for forude venter en lang dag med adskillige hotelinspektioner i de forskellige bydele. Det var et bredt udpluk af nye og gamle kendinge, hoteller vi har brugt, men som har fået nye ejere samt hoteller der har potentiale til at blive vores foretrukne i de forskellige kategorier.

Tilbage i hanoi, hvor de laver den bedste Bun Cha, i hele landet.

Midt i det hele blev der tid til at spise frokost på et velplaceret gadekøkken ved West Lake med udsigt til søen. Bun Cha, mast ris trukket ud som spaghetti med grillet svinekød, hvortil der serveres lidt grøntsager og krydderurter, der smager som citronmelisse. Ud fra mængden af mad vi fire personer spiser, ser det ud til, at kvaliteten er helt i orden, og det smager da også fortryllende. Faktisk er jeg endnu ikke rigtig blevet skuffet, når jeg har sat mig til bords på et af de mange små gadekøkkener. Udbuddet er måske ikke så bredt i den enkelte restaurant, men det betyder vel bare, at de er specialister til det de laver, for ellers ville stamkunderne ikke komme igen og igen. Derudover er der rigeligt med gadekøkkener at vælge imellem, så man skal bare finde det køkken, der serverer, det man lige har lyst til. For at vise min store tilfredshed med valget af ”restaurant” indvilliger jeg i at betale den samlede regning på sammenlagt kr. 27,50.

Nem, friske forårsruller, er en anden lækker specialitet.

Tilbage på Hotel Horison efter et godt møde på Vidotours Hanoi kontor, støder jeg på et lille problem – mit computerstik er endnu engang uforeneligt med eksisterende stik på værelset inklusive de ekstra adapterstik, der er i skrivebordsskuffen. Jeg søger hjælp hos hotellets bellboy, men der er kun et råd fra den uniformsklædte fyr – ”prøv ude på gaden, der er mange forretninger”!. Jeg ved ikke hvorfor, at jeg troede det ville blive let, men af sted drog jeg, fuld af optimisme. Problemet blev hurtigt klart for mig, alle forretninger i området omkring hotellet har specialiseret sig i badeværelsesindretning, så hvis det var en håndvask eller en bruseniche jeg manglede, havde det været paradis, men et simpelt lille adapterstik kunne ingen hjælpe mig med.

Jeg opgav kampen, og gik på ”Khai Brothers” Café, hvor jeg havde besluttet mig for at prøve den roste middagsbuffet. Khai er en af Vietnams førende designere og silkespecialister, og sansen for design er mærkbar med det samme man træder indenfor i gårdhaven i det ombyggede buddhistiske tempel, der udgør restauranten. Lyskæder i træerne, dæmpet stearinlys på bordene, loungemusik i højttalerne og diskrete borddekorationer er alt sammen med til at skabe en afslappet stemning. Jeg valgte at nyde en iskold lokal øl, inden jeg begyndte det kulinariske eventyr, for at få pulsen ned efter min adapterjagt. Det lykkedes. Fuld af ny energi gik jeg målrettet mod en af de 4 kokke og satte ham i gang ved grillen. Krabbe, rejer, blæksprutte og fisk blev marineret og lagt på risten. I mellemtiden tog jeg hul på forretten bestående af fire forskellige forårsruller, nem . Stegte forårsruller med rejer, med krabbekød, med svinekød, samt nogle kolde i det tynde rispapir med grøntsager, krydderurter og tigerrejer. Herligt. Det grillede indslag var ligeledes fremragende, så nu kom turen til den næste kok, der havde forskellige supper som speciale, herunder krydrede thaisupper. Dette var et godt og let mellemmåltid inden næste punkt på programmet, de to damer, der serverede bun og Pho med oksekød og grøntsager. Behagelig mæt af de mange retter kom turen afslutningsvis til det minimalistiske, men alligevel imponerende, dessertbord med kager, frugt, chokolade, budding og is. Hele herligheden koster kun 17 US-$ plus drikkevarer og er absolut alle pengene værd.

Det kan anbefales at besøge "Litteraturens tempel" i Hanoi, lige ved siden af Museum for Moderne kunst.

På vej hjem til hotellet faldt jeg nærmest ind i en lampebutik, der var ved at lukke og med tegnsprog fik jeg forklaret, at jeg ledte efter et adapterstik til tre ben. Den rare dame pegede på en kasse ved indgangen, og her lå lige nøjagtig det adapterstik, jeg havde ledt efter – kr. 1,50.