Blandt modeller og historiske bygninger i Hanoi

Dag 8: Jeg havde godt lagt mærke til en gudesmuk pige, der blev interviewet til TV i hotellets kaffebar i går, men nu stod jeg så ved siden af hende i morgenbuffeten, imens hun fyldte sin tallerken med eksotisk frugt. Hun er høj af en vietnameser at være, og hendes påklædning bærer et internationalt snit, der dog fastholder de asiatiske rødder. Hun smiler, så det kan mærkes i mellemgulvet, og hilser, mens hun kigger mig dybt i øjnene, hvilket ikke er kotume for vietnamesiske piger. Selvtilliden fejler ikke noget, og hvorfor i alverden skulle den også det, når man ser sådan ud.

Kan ikke rigtig koncentrere mig om morgenmaden og tænker på den smukke pige ved nabobordet. Jeg spørger diskret en af tjenerne, om hun ved, hvem det, og lidt småfnisende svarer hun, at det er en af Vietnams mest kendte og populære modeller. Hotellets GM kommer forbi, og vi får en lille sludder, hvor han bl.a. fortæller, at hotellet ofte bruges i forbindelse med fotosessions til modeblade og magasiner. Topmodellen er der for at lave en billedserie til et internationalt magasin og for at være værtinde ved en indsamlingsmiddag til gavn for børn med eftervirkninger af Agent Orange. Nutid og historie samlet omkring en person, der er helt sikker på at kunne skabe opmærksomhed omkring hendes sag.

Afslapning ved Hoan Kiem Lake, hvor kærestepar mødes på diskrete kyssebænke.

Der er ikke noget program, så jeg går en tur igennem gaderne for at finde inspiration til nye elementer i vores byrundtur i Hanoi, som jeg ikke er helt tilfreds med. Jeg mangler nogle små indslag, der kan være med til at adskille os fra alle de andre, og det første jeg finder interessant, er nogle af de mange gadetempler, der ligger spredt ud over Hanoi. Nogle er små, andre store, nogle er svære at finde, andre ligger lige op ad de seværdigheder, vi allerede besøger. Fælles for dem alle er dog den fredfyldte stemning og den specielle arkitektur. Næste stop er Hanois katedral, der efter min mening er langt mere interessant end Saigons ditto. Området omkring katedralen er tilsået med små caféer, fine butikker og gode restauranter, der er med til at skabe et spændende miljø, og på den tilstødende katolske skole bliver jeg involveret i en badmintonkamp. De studerende bruger frikvarteret til at dyrke motion, så der bliver spillet volleyball, fodbold og badminton i skolegården, og som udefrakommende, må jeg bevise mine begrænsede kundskaber indenfor fjerboldspillet.
Ikke mange besøge den katolske katedral i Hanoi.

Et andet interessant indslag kunne være at kombinere besøget på museet for moderne kunst med et besøg i en af de butikker, der specialiseret sig i at genoptrykke historiske propaganda plakater. Disse plakater er ved at få et gennembrud som kunstværker med et stærkt politisk budskab, der har distanceret sig fra nutidens Vietnam, i hvert fald som det leves på gaden i Hanoi. Tung har tidligere fortalt mig, hvorledes at den politiske top lever i en tidslomme, der først er tømt, når de gamle generaler er borte. De lever i et vakum, der ligger fjernt fra hverdagen og den tiltagende kapitalistiske tankegang og praksis, men det bliver i en vis udstrækning accepteret, fordi det er på lånt tid. Den nye generation er på vej, og der er dollartegn for enden af deres tanker.

Sidst på eftermiddagen sidder jeg igen på en af de lave plasticstole og følger livet passere forbi, imens jeg nyder en iskold bia hoi. En skolelærer har sat sig ved siden af mig, og han spørger ind til Danmark og formålet med mit besøg i Vietnam. Vi diskuterer nogle af de ovennævnte tanker, og der fører til en diskussion om forskellene mellem Nord og syd i Vietnam. Fra flere sider har jeg hørt, at der stadigvæk er stor forskel på logikken og kulturen, hvor man i Syd bruger alle de penge man tjener, og gerne flere, mens man i Nord altid sparer op til dårlige tider. Rent symbolsk tror jeg det beskriver situationen meget præcist. Historien har altid krævet et vist mådehold blandt befolkningen i Nord, hvor naturen kan være en upålidelig partner, og hvor truslen fra den ydre fjende er tættest på. Til gengæld har det været fest og farver, frigørelse og overflod, der har gennemsyret syden. At få samlet de to parter til en helhed bliver noget af et projekt for fremtidens politikere.


Om hjørnet fra bia hoi udskænkningsstedet ligger restauranten Little Hanoi. Der er tale om den originale restaurant i nr. 9, kontrollen med varemærker og brands er ikke så nøje, så 4 andre restauranter har kopieret navnet Little Hanoi, ja sågar skiltet, så det nærmest fremstår som en lille kæde af restauranter. Der er ifølge tung stor forskel på kvaliteten, så det er vigtigt, at det er den originale, indrettet i noget der kunne minde om en garage dekoreret med et stuetempel, en stor buddhafigur, adskillige fuglebure og et akvarium. Betjeningen er hurtig, udbuddet af vietnamesiske retter stort og prisen er lav. Stedet er tydeligvis populært blandt turister, men ser man bort fra dette, er det en god oplevelse, dejlig mad i store portioner og en fin stemning.

Dette er så den sidste aften i Hanoi, og det har været meget interessant at bruge tiden sammen med mine vietnamesiske venner. Deres input har været meget givende i forhold til at finde nye spændende steder, der egner sig både til grupperejser såvel som individuelle ture. Der er mange gode idéer, der skal videreudvikles, men et står helt klart, Ha Giang kommer i de nye program så hurtigt som muligt.